Dag 11 - 27.11.2006

Jeg skulle til Odense og have mit 4-måneders nyre-tjeck i dag, så jeg havde ikke tænkt mig at være på sygehuset i så mange timer. Jeg fik lov til at gå med forvagten Radu sammen med Anders, idet jeg absolut ikke var tændt på stuegang / ambulatorie. Selvom de fleste afdelinger efterhånden var blevet genåbnet, så det ikke ud til, at der var ret mange patienter, der skulle indlægges. Faktisk var der kun meldt en enkelt indlæggelse, og den havde Christine lagt beslag på.

At starte ugen med at inspicere en død person lyder måske ikke som det mest behagelige, men det var lige præcis, hvad vi skulle gøre. Der var både rigor og livores, og så kunne Radu skrive under på, at han havde været der og tjekket. Det viste sig at være damen fra intensivt, som havde dissemineret sklerose. Det er godt nok også en ond sygdom!

Nå, men vi gik tilbage til reservelægekontoret, og mens Radu fik udfyldt dødsattesten, kunne Anders og jeg jo få lov til at tjekke op på nogle af de patienter, vi var stødt på i løbet af de første to uger. Radus kalder var heldigvis ikke så passiv som i onsdags, og han blev bedt om at lægge et venflon - det kunne jeg så få lov til, for man gør ikke klinikken på medicinsk afdeling færdig uden at have lagt et venflon med succes. På vej hen til patienten hviskede Radu til mig, at han selv var elendig til at lægge venflon, så det var fint, at der var en anden, der kunne gøre det for ham.

Vi kender vist alle proceduren, så jeg vil ikke spilde tid på at ridse den op her. Patienten var en ældre (og meget tålmodig) dame med tydelige vener, så det gik faktisk som smurt, lige indtil jeg skulle sætte plaseret på. Det lykkedes til sidst, men blev ikke så kønt. Det er fordelen ved de ældre patienter, de klager aldrig over noget.

Så gad jeg faktisk ikke mere, for jeg skulle lige nå at spise lidt, inden jeg kørte afsted til Odense.



















Marcus i færd med at lære Medicinsk Kompendium udenad.