Vi fandt ham inde på reservelægekontoret, hvor også Anders og Christine sad. Sidstnævnte havde ikke haft Norwalk-symptomer siden søndag, så nu var hun fit for fight og klar på at lave nogle journaler.
Anders og jeg var ikke verdens mest friske mennesker i dag, så vi satte os i første omgang bare til at finde ud af, om der var sket nye ting med de patienter, vi havde set noget til, og dér blev jeg da en smule overrasket, idet KOL-patienten, jeg indlagde i går aftes var afgået ved døden i løbet af natten pga. respirationsstop. Skummelt, dén havde jeg ikke set komme.
Men vi ventede jo på, at Radus tlf. ringede. Først kl. 10 skete der noget. Vi skulle over på intensiv og kikke på en patient, sandsynligvis med urosepsis, der skulle overflyttes til Odense Universitetshospital, OUH. Vi smuttede derfor en tur derop, men fandt ud af, at de ville ringe igen, når ambulancen var klar.
Der gik over en time, før Radus tlf. igen lavede lyde, og nu var ambulancen klar. Han begyndte derfor at samle sine ting sammen, og mindre end et minut senere ringede telefonen på ny. Han skulle ikke afsted alligevel. Og sådan blev det tid til en spisepause. I kantinen løb vi ind i tre af "kirurgerne", nemlig Jan, Jens og Charles. De to førstnævnte ses her nydende hospitalsbuffeten.
De havde da lavet en smule mere end os i dag, og Charles var på vej til en albueoperation. Spisepausen varede helt til kl. 13, hvor vi skulle mødes og kikke på nogle journaler, og efter det valgte Anders og jeg simpelthen at smutte. Jeg skulle også en tur til Langeskov og spille en bordtenniskamp, og så er en morfar ikke at foragte.
No comments:
Post a Comment