Friday, December 1, 2006

Dag 6 - 20.11.2006

Det er altid hårdt at komme op om mandagen, og i dag var absolut ingen undtagelse. Men efter en gang havregrød med rosiner og "Xena - Amazonekrigeren" i tv daffede jeg af sted mod sygehuset. Christine var blevet syg og kom således ikke i dag. Grunden hertil fik vi at vide på morgenmødet, hvor det kom frem, at der var Norwalk-virus på medicinsk afdeling, hvorfor en del af afsnittene måtte isoleres. Flere af lægerne var blevet syge, så der var et par stykker, som skulle lave lidt mere, end de plejede.











Et morgenbillede med Anders og Marcus.

Jeg hægtede mig på mellemvagten, Charlotte Thomsen, som samtidigt skulle gå stuegang på apopleksiafsnittet. Vi startede dog med en tur i kapellet, hvor der lå to patienter, som skulle tjekkes for de sikre dødstegn - rigor (dødsstivhed) og livores (deklive blodansamlinger). Den ene patient havde ligget der siden fredag, hvilket man godt kunne lugte. Den anden viste sig at være ham alkoholikeren, der var kommet ind onsdag i sidste uge.

Efter at have bekræftet at begge var døde, gik vi op på reservelægekontoret for at lave et lille detektivarbejde, så vi kunne skrive på, hvad vi mente, dødsårsagen var. Dette viste sig at være lidt sværere end antaget, idet der skal være en grund til alt - "patienten er død af... som følge af... som følge af... osv.". Heldigvis er der også en kasse, hvori man kan skrive, om patienten fx har haft misbrug af en eller anden art, der har kunnet medvirke til tilstanden. Alkoholikeren var død af kramper som følge af elektrolytforstyrrelser - hans P-Na+ var lav, og P-K+ var høj. Den anden patient fandt vi vist ikke rigtigt ud af.

Attesterne blev afleveret, og så var det ellers ned på apopleksiafsnittet, hvor der lå en gammel, skizofren dame. Vi kikkede lidt på CT-skanningen af hendes lunger, der viste en tydelig, vellafgrænset plet medialt i den højre lunge, sandsynligvis en tumor. Hun skulle derfor sendes videre til Vejle for at få foretaget en biopsi på et tidspunkt, men i mellemtiden skulle hun hjemsendes. Det var patienten dog ikke helt tilfreds med, og hun påstod hårdnakket, at de heller ikke kunne mere i Vejle end i Kolding. Hun forlangte at få en sygeplejerske, der kunne sove ved siden af hende, samt en kørestol med. Det kunne naturligvis ikke lade sig gøre, og så begyndte hun at råbe: "Jamen jeg går og falder! Falder og dør! Det er DIN skyld!" af Charlotte, som dog det køligt. Jeg måtte kæmpe hårdt for ikke at komme til at grine.

Vi tog en bid brød sammen med sygeplejerskerne, hvorefter jeg blev sendt op til forvagten, Radu Lucian Vijdea, som havde hænderne mere end fulde. Anders var allerede i gang med at optage en journal for ham, og så kunne jeg jo passende lave en også. Der var tale om en 61-årig lastbilchauffør, som i sidste uge havde haft et blackouttilfælde med snurren i venstre side af hovedet, mens han kørte rundt i Frankrig. Der havde ikke været andre neurologiske udfald. Snurren i hovedet havde han haft igen i nat. Det eneste andet, han klagede over, var lidt smerter i leddene, men han mente selv, det var slidgigt. Der var som sådan ikke noget at se ved den objektive undersøgelse bortset fra et abduceret venstre øje, men sådan havde øjet altid været. Jeg kunne ikke med sikkerhed sige noget mht. stetoskopien, men mente dog at kunne høre lidt svag krepitation over højre lungefelt. Patienten havde også omkring 75 pakkeår bag sig. EKG viste lidt breddeøgede QRS-komplekser samt RSR-mønster i V1, hvilket kunne være tegn på højresidigt grenblok. Vi fik ham indlagt, så han kunne få foretaget en CT af cerebrum, idet den tentative diagnose var transitorisk cerebral iskæmi, TCI.

Jeg nåede ikke at komme ned i spisestuen, før den lukkede, så en sodavand i cafeteriaet var, hvad det kunne blive til. Charlotte skulle også gå tidligt, og så tænkte jeg jo, at jeg lige kunne tjekke op på ham baclofen-gutten fra i onsdags. Det viste sig, at han var vågnet op natten mellem torsdag og fredag og virkede totalt psykotisk med uspecifikke nynnelyde og tungerækken. Han var dog i bedring nu, men forældrene mente ikke, han endnu var i stand til at klare sig selv derhjemme, og han var derfor blevet overflyttet til psykiatrisk afdeling.

Så smuttede jeg hjem på værelset, og da Charles dukkede op, tog vi en tur til Kolding Storcenter for at finde ud af, hvornår der var premiere på Casino Royale. Derefter i Bilka for at købe forsyninger. Vi var begge ret trætte i hovedet, så den stod på South Park om aftenen, men jeg smuttede lige en tur ned på sygehuset for at finde ud af, om der var et træningscenter til de ansatte. Og det var der da. Endda gratis.

No comments: