Patienterne, der kommer i skadesambulatoriet, er hovedsageligt nogle, der tidligere har været i skadestuen og nu fx skal have tjekket et sår eller have taget kontrollerende røntgenbilleder for at se, om de heler ordentligt osv. Der kommer også enkelte såkaldt "nyhenviste patienter" - de er blevet sendt ind via egen læge, som ikke har kunnet finde ud af, hvad der var i vejen. Det plejer de unge læger heller ikke at kunne, og derfor er det gerne her, at der bliver ringet til dagens bagvagt.
Ambulatoriet er ikke så ligetil som skadestuen - man skal vide lidt flere ting og være ret specifik i sine undersøgelser. Ofte klares det bare ved, at man snakker med patienterne om, hvordan det går. Ambulatoriet er dødkedeligt...
Vi startede med at kikke på en pige, der havde diffuse smerter omkring højre knæ, især ved trappegang og hugsiddende stilling. Det sjove var, at hun havde haft præcis det samme problem med venstre knæ året før, hvor det var gået i sig selv allerede efter et par måneder – og der var ikke rigtigt nogen, der kunne stille en definitiv diagnose. Men for en god ordens skyld lavede vi en række knætests for at udelukke ligament- og meniskskader. De var alle negative, og så kunne vi få lov til at skrive en henvisning til en fysioterapeut med henblik på træning af quadricepsmuskulaturen.
Så kom der en landmand ind, der havde været på ferie i Sverige over weekenden, hvor han pga. smerter ulnart i hånden var taget på skadestuen, hvor de havde taget et røntgenbillede, der viste en fraktur af 5. metacarpal. På billedet var frakturen udisloceret, men på dagens kontrolrøntgen var den betydeligt disloceret (af en eller anden grund havde de kære svenskere ikke gipset ham), hvilket betød, at han skulle opereres. Og hvorfor havde manden så brækket denne knogle? Svar: Han havde slået en hest.
Efter en spisepause kom der endnu en med knæproblemer ind. Den unge mand var blevet henvist af egen læge pga. recidiverende tilfælde af subluksation af patella. Igen var alle tests negative, og han blev derfor henvist videre til en fysioterapeut – også han skulle have trænet quadricepsmuskulaturen. Lige herefter tilså vi en ung mand, der havde skåret sig i fingeren, og da såret helede, som det skulle, kunne han afsluttes i dag. Den sidste patient blev den 2-årige pige, som i sidste uge havde pådraget sig en greenstick fraktur. I dag var hun noget mere frisk og kravlede rundt i hele stuen. Røntgenbilledet viste, at det hele så ud, som det skulle, og så skulle gipsen egentligt bare blive siddende i to uger mere. Således nåede vi at blive færdige til tiden.
Energien tordnede ikke ligefrem igennem mig, men jeg følte alligevel, at jeg lige måtte lave lidt bare i et par timer, når nu jeg havde fået slæbt mig op på sygehuset. Rasmus og Linn stod til at være i skadestuen denne uge, men Linn kunne ikke overskue at snuppe en aftenvagt i dag, så ved vagtskiftet overtog Marianne og jeg efter Frank og Rasmus. Vi startede med at kikke på en ung fyr, der var blevet påkørt af en bil, der havde ramt ham på lateralsiden af højre knæ. Han sad i sengen og læste Lucky Luke, da vi kom ind for at teste knæet. For god ordens skyld sendte Marianne ham op til røntgen, selvom han nu ikke så specielt forpint ud. Faktisk var langt de fleste patienter nogle, som var blevet henvist til røntgen af Frank – der var åbenbart lang ventetid i dag.
Lidt senere kom der en slagter ind, der havde skåret sig i en hakkemaskine. Han var sluppet heldigt, for der var kun lige et sår i svømmehuden mellem 4. og 5. finger. Jeg fik lov til at sætte et enkelt sting i ham, selvom det egentligt ikke var strengt nødvendigt. Men så kom sygeplejersken ind og nedlagde veto, fordi jeg ikke havde sygehusbukser på. Der blev jeg lidt irriteret, for det havde Rasmus jo heller ikke haft, da han syede for blot en time siden. I øvrigt havde vi fået at vide, at vi sådan set godt måtte have vores egne bukser på, bare vi var opmærksomme på, at kitlen skulle af, når man syede, så der kunne komme blod på dem. Skod, men om ikke andet lagde jeg en perfekt venflon og dikterede på et par patienter, inden jeg tog hjem for at slappe af. For god ordens skyld skal det lige nævnes, at drengen med knæet ikke fejlede noget.
Her ser vi Rasmus i fint selskab med superdoktor Frank.
No comments:
Post a Comment