Vi nåede hen på sygehuset et par minutter inde i røntgenkonferencen, hvor Robert hviskede til os, at der blev holdt undervisningsdag for de unge læger i dag. Rasmus og jeg listede derfor ned i det første konferencelokale og kom midt i et foredrag om sår. Da det sluttede, fik vi en meget kort beskrivelse af de forskellige typer af knæundersøgelser, man normalt laver i klinikken, og det var da egentlig ret fornuftigt. Derefter blev det tid til, at den ledende overlæge Steen Schmidt skulle fortælle os om skulderen, og jeg var så hans model (desværre piger, ingen billeder i denne omgang). Vi fik en udførlig beskrivelse af, hvordan man tester skulderen og isolerer de forskellige muskler, og det var også ganske interessant at høre om.
Så blev det Roberts tur. Mellemvagten, der ville være ortopædkirurg, når han blev stor. Hans emne var traumemodtagelse, hvilket faktisk var totalt sejt - Rasmus og jeg havde jo også set ham i aktion et par dage forinden. Det er meget fedt at se, hvordan alle kender deres plads i situationen. Vores vejleder, Rolf Ejsted, havde det sidste foredrag inden middagspausen - omkring børnesygdomme i bevægeapparatet. Emnet var egentlig ok interessant, men Rolf ville hellere til julefrokost, og vi unge mennesker havde meget svært ved at holde os vågne.
Julefrokosten var gratis for hele personalet, og det gjaldt selvfølgelig også os. Nu er det jo ikke fordi, madpriserne ligefrem kan siges at være pebrede her på Kolding Sygehus, men det hele bliver lidt bedre af, at der er ris a l'amande med kirsebærsovs til dessert og gratis sodavand. Det nød især Jon godt af.
Efter en meget lang spisepause gik jeg ned i skadestuen, da jeg ikke var vildt tændt på mere undervisning i dag. Forvagten var Rasmus Vesterløkke Pedersen, som netop var blevet færdig i sommers i Odense. Der skete faktisk ok meget i skadestuen i dag, og for en gangs skyld var der masser af frakturer - Rasmus fortalte, han næsten ikke havde haft andet hele formiddagen. Jeg ville gerne sy lidt flere patienter, men den eneste, der skulle have sat et par sting, var en lille dreng, der havde klemt fingeren i en dør. Små børn har svært ved at holde hænderne stille, når en finger skal lokalbedøves, så den lidt mere rutinerede Rasmus tog sig selv af den. Sjældent har jeg hørt et barn hyle så højt - ja, det er lige før, jeg tror, han fik skræmt en række patienter hjem.
Til gengæld fik jeg lov til at skrive to ortopædkirurgiske indlæggelsesjournaler i dag - og de er altså noget kortere end de medicinske. Den første var på en ung fyr, der havde fået et tilfælde af spontan pneumothorax og derfor skulle have lagt pleuradræn. Det fik jeg i øvrigt også lov til at se, og overlæge Kirstin Petersen, som lagde den, var meget grundig i sin beskrivelse af, hvordan man gjorde - det skyldtes, at flere af forvagterne ville lære proceduren. Den næste var en ældre dame, som en uge forinden var faldet ned af en trappe og havde slået skulderen. Datteren var overbevist om, at det ikke var noget særligt, men nu havde damen fået et sygt stort blåt mærke, som trak hele vejen ned til dorsum manus, og hun klagede også over voldsomme smerter. Vi fik taget et røntgenbillede, som viste en afrivning / splintring af en stor del af caput humeri, og hun blev derfor indlagt med henblik på at få lavet en skulder-alloplastik.
Ved vagtskiftet gav jeg plads til Rasmus (altså den studerende) og gik i stedet over på medicinsk afdeling. Jeg havde nemlig aftalt med Sverre, som var mellemvagt i dag, at jeg kunne forbi og skrive et par indlæggelsesjournaler. Den første var den klassiske obs AMI, som var blevet indlagt via egen læge, så det var ikke vildt ophidsende. Til gengæld var patient nummer to lidt mere speciel - han havde fået et stød på 380V på arbejdet. Det viste sig, at han havde fået stød masser af gange før, men denne gang snurrede det i hele kroppen, og han havde også smerter omkring brystet. Alle patienter, der har fået over 220V igennem kroppen, skal indlægges til observation i 24 timer mhp. monitorering af hjerterytme, men hans EKG så nu helt normalt ud. Også musklerne skal undersøges forholdsvis grundigt for kraft og tonus, og man skal selvfølgelig huske at tjekke for brændsår. Jeg gik lidt rundt med Sverre og så bl.a., hvordan man tager en a-punktur i lysken - men omkring kl. 23 slap kræfterne op, og så var det tilbage på værelset for at få sovet lidt.
No comments:
Post a Comment