Dag 1 - 13.11.2006

Dette skulle være min første dag nogensinde i klinik. Stedet var Kolding Sygehus, så det betød jo, at man måtte stå tidligt op for at være der kl. 8. Jeg er ikke kendt for at være mr. morgenfrisk, men på den anden side er der nogle forskere, der mener, at det er A-menneskerne, der har en genfejl, så nu kan man da sove længe med god samvittighed. Det kunne jeg så ikke lige tillade mig, da jeg på vejen skulle hente Jens, Ola og Charles. De tre skulle være på ortopædkirurgisk afsnit i første klinikperiode, mens jeg skulle på medicinsk. Det var faktisk kun Jens og jeg, der havde et værelse, men jeg havde givet Charles lov til at sove på gulvet i mit, så han slap for at pendle.

Nå, men af sted kom vi da, og det var heller ikke nogen kunst at finde sygehuset. Værre var det, da jeg skulle finde konferencelokalet og kom til at gå verdens største omvej takket være et par rengøringsdamer, der sikkert bare ville drille. På medicinsk afdeling var vi 5 mennesker fra SDU Odense: Anders, Marcus, Christine, Lotta og så jeg selv. Det var godt at se, at lægerne havde sans for humor. Morgenmødet handlede om, hvordan man stabiliserer hypoterme patienter, og der blev fremlagt en case fra det virkelige liv. Under neurologiske udfald havde lægen skrevet ”Patienten ser serier på Tv Danmark”.

Vi gik ned i kælderen og hentede et par kitler, hvorefter gik vi ind i et andet konferencelokale sammen med vores vejleder, Lisbeth Fredholm. Her fik vi et skab hver til vores ting. Introduktionen varede ikke så forfærdeligt længe, men de vigtigste ting var:
- Vi skulle skrive mindst 5 indlæggelsesjournaler hver.
- Vi skulle lave en rektaleksploration.
- Vi skulle have 3 aftenvagter hver.
- Sygehuset havde for nyligt haft et tilfælde af multiresistente staphylococcus aureus, så ure og smykker var ikke tilladt.
- Pigerne måtte ikke gå med bare maver. Men der blev ikke sagt noget om drengene.

Derefter blev vi overladt til os selv i nogle timer, idet vi skulle lave en plan over, hvordan vi fordelte os på de forskellige ”aktiviteter”:
- Én skulle gå med forvagten.
- Én med mellemvagten.
- Én skulle være telefonpasser – til fx venflon.
- Én skulle have aftenvagt.
Der var selvfølgelig ingen, der ville have aftenvagt om fredagen, så det blev afgjort ved lodtrækning, hvor jeg heldigvis ikke tabte. Derefter fik vi taget billeder til vores nøglekort.

Efter planlægningen var der ikke meget at lave til os, der ikke skulle gå med for- eller mellemvagt. Jeg skulle passe telefonen, men en sådan havde vi ikke fået endnu, så Marcus og jeg gik bare lidt rundt på de forskellige afdelinger og så bl.a. en patient med fnat. Men vi tog tidligt fri, for der var egentlig ikke så meget at lave.

Jeg gik ned i receptionen og hentede en nøgle til mit værelse, som lå 5 minutters gang fra sygehuset. Der var et køleskab, to kogeplader, et skrivebord, et sofabord, en sofa. Og søreme om ikke der var fjernsyn også. Men de forhenværende beboere havde ikke gidet gøre rent efter sig, så jeg måtte i gang – især støvsugningen tog lang tid – jeg tror, vi havde verdens ældste støvsuger fra Siemens. Slangen blev ved med at ryge ud, og på et tidspunkt røg posen også med. Lækkert.

Jens havde dog ikke vundet i lotteriet. Intet gulvtæppe eller tv. Og hans seng var nærmest bare en gammel trækasse med en tynd madras. Der var vist også noget med nogle lange hår på toiletbrættet, så han var ikke helt tilfreds. Charles kom hjem lidt senere og var oppe og køre over, at han havde været til en hofteoperation.